ÅBNINGSTID: Mandag - Fredag 08:00-17:00

VAGT: Hverdage 17:00-23:00 Weekend & Helligdage 08:00-23:00

Drægtighed hos kat

FERTILITET HOS KAT – HVILKE OVERVEJELSER BØR DU GØRE DIG?

Katte er som hovedregel meget fertile. De bliver typisk kønsmodne, når de er mellem 6 – 12 måneder, og gør du ikke noget for at forhindre det, vil din fertile hunkat med stor sandsynlighed blive drægtig, hvis hun færdes frit. Har hun fået killinger, skal du være opmærksom på, at hun kan gå i løbetid kort efter fødslen og blive drægtig igen, mens hendes killinger stadig er små.

Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til din kats fertilitet. Ønsker du ikke at få killinger, anbefaler vi, at du lader din hunkat sterilisere. P-piller til kat har en lang række bivirkninger såsom livmoderbetændelse og brystkræft. Derfor ønsker vi ikke at behandle hunkatte med P-piller. Det er muligt at udsætte kattens løbetid med et hormon implantat, et såkaldt suprelorin implantat. Disse implantater er udviklet til hunde, men er brugt til kat med god effekt. Implantatet har ikke samme bivirkninger som ses ved P-piller. Man skal dog være opmærksom på, at varigheden af implantatet er meget varierende og der er set tilfælde, hvor katten ikke er blevet fertil igen. Har man en avlskat skal man derfor bruge implantater med varsomhed.

Sikkerheden kan dog øges ved at lægge implantatet ved navlen i en mild sedation (mild bedøvelse). Således vil det efterfølgende være muligt at fjerne implantatet kirurgisk.

Har du en hankat anbefaler vi, at du lader den kastrere. For det første bidrager du på den måde ikke til flere uønskede killinger. For det andet mindsker det også risikoen for sygdomssmitte og slagsmål, da fertile hankatte i langt højere grad kommer i slåskamp. En kastreret hankat er dog ingen garanti mod slagsmål.

DET RETTE TIDSPUNKT FOR PARRING

Ønsker du at få killinger, skal du sørge for, at din hunkat er sund og rask og hendes vacciner er opdateret. Vi hjælper gerne med et sundhedstjek, råd og vejledning omkring parring og drægtighed hos din kat.

Der er stor variation på hunkattens cyklus, og hun kan komme i løbetid med 7-42 dages interval. Inden selve løbetiden (østrus) kan man se en forbrunst (proøstrus) på 1-3 dage, hvor hunkatten er mere kælen og kontaktsøgende, men hvor hun ikke vil tillade parring.

Løbetiden varer i gennemsnit 8 dage og man er sjældent i tvivl, når hun er i løbetid, da hun bliver meget kælen, kontaktsøgende og snakkende. Ofte vil hun gnide sig op af møbler og ejers ben, og når man kæler ned over ryggen, vil hun skyde bagparten op og løfte halen. Man vil også kunne iagttage, at hun står og stepper med bagbenene. Nogle hunkatte strinter, når de er i løbetid.

Hos katte sker ægløsningen først efter parring, da det er modhagerne på hankattens penis, der medfører en stigning af det kønshormon, der sætter gang i ægløsningen. Det kræver mere end en parring for at opnå tilstrækkeligt højt hormonniveau. Derfor er det en god idé at lade sin hunkat parre over et par dage og gerne fra 2-3 dagen af løbetiden.

Efter en parring vil hunkatten enten blive drægtig eller pseudodrægtig. Er hun pseudodrægtig, går hun typisk i løb igen efter 45-50 dage.

KATTENS DRÆGTIGHED

Katte er drægtige i 63-66 dage fra parring. Fødes killingerne før dag 59 efter parring er overlevelseschancen lille, da deres lunger ikke er færdigudviklet.
Omkring dag 21 efter parring begynder man at kunne se de første tegn på drægtighed. Dievorterne bliver lyserøde og let forstørrede. Her kan man altså selv holde øje med dievorterne for at vurdere om parringen har båret frugt.
Ved dag 28 er det muligt at bekræfte drægtigheden ved en ultralydsscanning.
Under drægtigheden skal hunkatten have mulighed for at spise og drikke som det passer hende. Hun vil oftest spise mindre af gangen, da killingerne fylder op i maven. Det er ligeledes vigtigt, at hun får et foder med højt energi og proteinniveau, der dækker hende og killingernes behov.
Det er vigtigt, at hunkatten under drægtigheden ikke udsættes for unødigt stress og skal så vidt muligt skærmes for smitte med diverse vira og andre smitsomme sygdomme.

FØDSEL

Inden en forestående fødsel er der en række ting, du kan gøre klar. 

  • Det er en god idé med en fødekasse med udskifteligt underlag evt. gamle bomuldslagner. 
  • Transportkasse til hunkatten hvis I pludselig må afsted til dyrlæge. 
  • En telefon og dyrlægens telefonnummer
  • Evt. pen og papir til at notere forløbet.
  • Tråd til at binde navlestrengen med, hvis hunkatten får tygget navlestrengen over for tæt på maven.
  • Sugebold til at suge luftvejene fri på killingerne, hvis nødvendigt.
  • Plastikposer til diverse affald.

Når fødslen nærmer sig kan man se et temperaturfald på ca. 1 grad hos hunkatten. Man kan også se, at der kommer mælk i dievorterne. Når første stadie af fødslen går i gang, vil hunkatten blive rastløs og have redebygningsadfærd. Man kan opleve, at hun stopper med at spise 12-24 timer før fødslen. Nogle hunkatte vil ligeledes gå på bakke og have afføring flere gange inden fødslen.

Når først presseveerne går i gang, kommer den første killing indenfor en time. De fleste killinger fødes med hovedet først. Fødslen kan strække sig over mange timer og der kan gå et par timer mellem fødslen af hver killing, men i gennemsnit varer en fødsel et par timer.

Efter en killing er født, fødes moderkagen. Hver killing har sin egen moderkage udover sjældne tilfælde, hvor to killinger deler moderkage. Det er en god idé at være opmærksom på, hvor mange moderkager der kommer ud, da det jo gerne skal matche antallet af killinger. Hvis ikke skal man være særligt opmærksom på hunkatten efter fødslen i forhold til om hun bliver dårlig eller får feber. Tilbageholdt efterbyrd (moderkage) kan i værste tilfælde ende fatalt.

Hunkatten vil vaske killingerne, som selv vil begynde at søge efter dievorterne. Man kan i nogle tilfælde være nødt til at hjælpe killinger til at finde dievorterne evt. ved at malke en smule mælk ud. Oplever du, at en killing virker til ikke at kunne sutte eller ikke tager på i vægt, bør den undersøges for ganespalte. Vi anbefaler, at du vejer killingerne jævnligt i begyndelsen, da vægten er en god indikation på killingens sundhed og trivsel.

FØDSEL – HVORNÅR SKAL DU SØGE DYRLÆGE?

  • Hvis hunkatten har haft presseveer i mere end 30 min og der fortsat ikke er kommet en fosterblære til syne i kønsåbningen.
  • Hvis der kommer grønligt flåd fra skeden.
  • Hvis hunkatten presser og der er en synlig fosterblære, men killingen ikke fødes.
  • Hvis din hunkat begynder er virke svagelig.
  • Hvis der er gået mere end to timer siden fødslen af sidste killing og du har formodning om, at der er flere killinger i maven.
  • Hvis der er kommet færre moderkager ud end killinger.
  • Hunkatten er mere end en uger over termin (fra dag 65)
  • Hvis din hunkat i dagene efter fødslen har nedsat ædelyst, virker svag eller får feber.
  • Hvis der i dagene efter fødslen kommer ildelugtende flåd fra skeden.

Alle ovenstående forhold kræver omgående kontakt til din dyrlæge. Er du det mindste i tvivl, er det bedre at tage kontakt og få rådgivning. Vi rådgiver dig meget gerne og vurderer over telefonen, om der er behov for akut dyrlægehjælp.

En hunkat kan få brug for fødselshjælp enten i form af medicinsk behandling eller fysisk assistance og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udføre kejsersnit.

Kontakt os for mere information om drægtighedsbestemmelse eller ved eventuelle andre spørgsmål.

Udover drægtighedsbestemmelse hos kat tilbyder vi også drægtighedsbestemmelse hos hund.

Åbningstid

Mandag - Fredag
08:00-17:00

Vagt

Hverdage
17:00-23:00

Weekend & Helligdage
08:00-23:00

Skal vi hjælpe dit kæledyr?

Kontakt

Gadekærets Dyreklinik
Vestergade 5

3200 Helsinge

Tlf. 50 35 05 05
info@gadekaeretsdyreklinik.dk

Vagt

Hverdage: 17.00 - 23.00
Weekend og helligdage:
08.00 - 23.00

Åbningstider
Mandag - fredag: 08.00 - 17.00
Følg os