Inseminering af hund hos Gadekærets Dyreklinik i Helsinge
Når parring ikke er muligt eller hvis man foretrækker kunstig befrugtning, er det muligt at inseminere tæven ved vaginal insemination. Dette kan udføres med frisk, kølet eller frossen sæd. Det vil ofte være geografisk afstand, der gør inseminering attraktiv, men der kan være andre årsager til at ønske kunstig befrugtning.
HVORNÅR KAN MIN HUND INSEMINERES?
Ligesom ved naturlig parring bestemmes det optimale tidspunkt for insemination på baggrund af en undersøgelse af vagina, celleskrab fra vagina samt en progesteronmåling.
EFTER INSEMINERINGEN – DRÆGTIGHED OG ULTRALYD
Når vi assisterer med din tæves insemination, kan vi guide ift. hvornår der vil kunne scannes for drægtighed samt give dig en estimeret terminsdato.
Drægtighed kan bestemmes ved ultralyd omkring 24 dage efter insemination.
Læs mere om drægtighed hos hund her.