Cat Friendly Clinic

VI ARBEJDER UD FRA CAT FRIENDLY PRINCIPPER

Et af vores store fokusområder er at gøre vores dyreklinik til en stressfri og kattevenlig dyreklinik. Vi har egen afdeling for katte, hvor der kun er adgang for kat i både venteværelse og konsultation. Dette område er tilegnet et stressfrit kattemiljø. På denne måde kan vi undersøge din kat bedre, fordi den ikke stresses unødigt. Det giver os en stor fordel i forhold til diagnostik og behandling af katte.

Cat Friendly Clinic

Vi arbejder på at blive certificeret som Cat Friendly Clinic, og her i ventetiden gør vi os bedre til at arbejde ud fra principperne og ikke mindst holde os fagligt opdateret.

At arbejde ud fra Cat Friendly Principper vil sige:

  • Vi gør ekstra for at mindske stress og utryghed i forbindelse med et dyrlægebesøg. Dette kan I mærke i vores interaktion og undersøgelser.
  • Vi har indrettet klinikken med katte i fokus og har moderne udstyr.
  • Vi holder os fagligt opdateret ift. katte, deres adfærd og sygdomme.

Åbningstid

Mandag - Fredag
08:00-17:00

Vagt

Hverdage
17:00-23:00

Weekend & Helligdage
08:00-23:00

Stresser din kat under transporten til klinikken

Katte stresser typisk nemt over at blive sat ind i en transportkasse, kørt i bil samt taget hen i uvante omgivelser. Der er en række tiltag, du kan forberede inden turen til dyrlægen, som kan gøre oplevelsen mindre stressfuld for din kat.

  • Brug kosttilskud eller feromoner fx Aptus Relax, Anxitane eller Feliway, hvis du kan nå det i dagene op til et besøg. De virker beroligende og dæmper stress. Derudover kan du spraye transportkassen med Feliway, der indeholder feromoner, der øger kattens tryghedsfølelse.
  • Læg et tæppe over transportkassen ud til bilen og under transporten. Husk at spænde transportkassen fast, så den står stabilt og ikke vælter under en hård opbremsning.
  • Når I ankommer på klinikken, så hold afstand til andre dyr. Du vil hurtigt blive taget imod og fulgt ind i vores separate venteværelse eller direkte ind i konsultationsrummet, så der er ro til at trække vejret.
  • Vi giver os god tid i konsultationen, og hvis muligt lader vi din kat selv komme ud af kassen.

Skal vi hjælpe dit kæledyr?

Kontakt

Gadekærets Dyreklinik
Vestergade 5

3200 Helsinge

Tlf. 50 35 05 05
info@gadekaeretsdyreklinik.dk

Vagt

Hverdage: 17:00 - 23:00
Weekend og helligdage:
08:00 - 23:00

Åbningstider

Mandag - fredag: 08:00 - 17:00

Følg os