Vi går op i, at være din støtte under projektet og ikke mindst fastsætte det optimale parringstidspunkt.
En brunstkontrol handler kort sagt blot om at finde ud af, hvornår det giver bedst mening, at få parret sin tæve. I princippet kan man selvfølgelig også se, om ikke naturen kan klare det selv, men der er en tendens til at vi typisk kan optimere på naturen. Og hvis man skal ud at køre, kan det give mening ikke at køre en uge eller to for tidligt. 70 % af tæverne som får mindre kuld eller går tomme skyldes parring på det forkerte tidspunkt.
En brunstkontrol består af 3 elementer:
- blodprøve med måling af progesteron
- vaginoskopi
- celleprøve fra skeden
Vi starter altid med en snak, så alle lige kan få trukket vejret og vi kan høre lidt nærmere om projektet og tidligere erfaringer. Derefter udtager vi typisk blodprøven. Når denne er taget, så kigger vi ind på slimhinden i skeden og se hvordan den folder, hvorefter vi til slut tager en lille celleprøve fra slimhinden i skeden med en vatpind.
Tilsammen kan disse tre elementer præcist sige, hvor vi er i brunstcyklus og ikke mindst hvor tæt vi er på ægløsning.
Du får svar samme dag, vi har eget laboratorium og haster svaret går der ikke længere end et par timer. Vi lægger en ny plan når svaret er landet, da vi typisk enten skal sende jer til parring eller vi skal finde en ny tid til den næste brunstkontrol.
Mandag - Fredag
08:00-17:00
Hverdage
17:00-23:00
Weekend & Helligdage
08:00-23:00
Hverdage: 17:00 - 23:00
Weekend og helligdage:
08:00 - 23:00
Mandag - fredag: 08:00 - 17:00