KASTRATION OG STERILISATION AF KAT

Tæt på dagligt har vi katte indlagte til kastration og sterilisation, så det er en kirurgisk procedure, som vi har rigtig godt styr på. Vi har moderne udstyr og ikke mindst optimal procedure, så vi undgår postoperative infektioner og optimal smertebehandling. Derudover får alle katte kvalmestillende i forbindelse med anæstesien, så de hurtigt kommer i gang med at spise efter operationen.

Det giver rigtig god mening at neutralisere sin kat, da vi på den måde undgår at vi får for mange katte og ikke mindst undgår lige så mange slagsmål mellem udekattene.

Har du brug for en tid til en kastration eller sterilisation, så tag og giv os et kald, så tager vi en snak sammen.

Kastration af kat

Ved en kirurgisk kastration indlægger vi din kat om morgenen. Herefter lægges dyret i anæstesi, så vi kan udføre operationen. Under den kirurgiske kastration, laver vi to små snit på pungen som efter fjernelse af testiklerne efterlades til opheling nedefra. Det betyder, at der ikke sutureres ved kastration af kat.

Vi ringer efter endt prodecure og aftaler tidspunkt for hjemgang, normalt bliver det tidlig eftermiddag.

Vi giver smertestillende medicin med hjem til de efterfølgende dage. Det er vigtigt, at din kat ikke slikker eller bider i operationssåret. Såret skal renses to gange dagligt med sårrens for at undgå infektion.

Åbningstid

Mandag - Fredag
08:00-17:00

Vagt

Hverdage
17:00-23:00

Weekend & Helligdage
08:00-23:00

Sterilisation af kat

Ved sterilisation fjernes dyrets æggestokke (ovarieektomi) og hos nogle patienter fjernes også livmoderen (ovariehysterektomi). Det kirurgiske indgreb udføres via et lille snit i bugvæggen, som typisk går fra navlen og nogle få centimeter bagud. Herefter lokaliseres ovarierne, der afbindes og fjernes.
En sterilisation er en standardprocedure, som foregår som en dagsindlæggelse med indlæggelse om morgenen og hjemsendelse typisk tidlig eftermiddag.

Efter sterilisation skal du forsøge at holde din kat mest mulig i ro frem til kontrollen ti dage efter operationen. Dette er for at sikre, at helingen forløber så ukompliceret som muligt og at såret ikke springer op.
Vi giver smertestillende medicin med hjem til de efterfølgende dage. Det er ligeledes vigtigt, at dyret ikke slikker eller bider i såret, ofte vil en bodystocking eller krave være nødvendig. Såret skal renses to gange dagligt frem til kontrollen.

Har du overvejet en præanæstetisk blodprøve?

Det kan give rigtig god mening at udtage en præanæstetisk blodprøve i forbindelse med kastration eller sterilisation af kat.
Læs her mere om fordelene ved en præanæstetisk blodprøve.

Skal vi hjælpe dit kæledyr?

Kontakt

Gadekærets Dyreklinik
Vestergade 5

3200 Helsinge

Tlf. 50 35 05 05
info@gadekaeretsdyreklinik.dk

Vagt

Hverdage: 17:00 - 23:00
Weekend og helligdage:
08:00 - 23:00

Åbningstider

Mandag - fredag: 08:00 - 17:00

Følg os