ÅBNINGSTID: Mandag - Fredag 08:00-17:00

VAGT: Hverdage 17:00-23:00 Weekend & Helligdage 08:00-23:00

Tandbehandling

Tandbehandling af hund og kat

Tandbehandling og tandproblemer hos vores kæledyr har i mange år været en overset og nedprioriteret del af dyrets sundhed. Hos Gadekærets Dyreklinik i Helsinge, Nordsjælland ligger det os på sinde at tage bedst mulig hånd om dit kæledyrs tænder og mundhygiejne.
Vi har moderne digital tandrøntgen, alt nødvendigt tandudstyr og ikke mindst efteruddannet personale, som løbende holder sig up to date i forhold til seneste udvikling på tandområdet.

Tandbehandling af hund

En del hundeejere kender til at have en hund med dårlig ånde. Ofte skyldes dette dårlig mundhygiejne. Kom forbi til et tandtjek, hvor vi i fællesskab lægger en plan for behandling og vejleder dig i forebyggelse af mundhuleproblemer. Ved at få din hunds tænder tjekket regelmæssigt og have fokus på mundhygiejnen, så optimerer vi den generelle sundhedsstatus. Vi tilbyder blandt andet tandrensning med fuld mundhulestatus, tandrøntgen af alle tandrødder og kirurgisk tandekstraktion.

Tandbehandling af kat

Katte har ikke lige så store problemer med tandsten som hunde. Det betyder dog langt fra, at kattens tænder ikke kan volde problemer. Typisk synes kattene ikke, at det er så sjovt at få kigget i deres mund, og derfor er det vigtigt med regelmæssig undersøgelse af mundhulen. Vi tilbyder en tandpakke, hvor vi renser tænder, laver en klinisk mundhuleundersøgelse på din kat og tager tandrøntgen af alle tænder. Dette gør, at vi kan opdage tandproblemer såsom tandresorptioner, der desværre ret hyppigt ses hos katte.

Vi har fokus på mundhygiejne

Som sagt har vi hos Gadekærets Dyreklinik i Helsinge, Nordsjælland et stort fokus på dit kæledyrs tænder og mundhygiejne. Du kan hjælpe dit kæledyr ved at være på forkant og forebygge tandproblemer. Dette gøres bedst ved at komme i klinikken til regelmæssige sundhedsundersøgelser, hvor vi tjekker dyrets tænder. Vi rådgiver også gerne i forebyggende foranstaltninger såsom tandbørstning.

Har du spørgsmål omkring tandbehandlinger eller andet i forhold til dit kæledyrs sundhed, så er du velkommen til at kontakte os her. Du kan også booke en tid til tandtjek via vores online booking.

Åbningstid

Mandag - Fredag
08:00-17:00

Vagt

Hverdage
17:00-23:00

Weekend & Helligdage
08:00-23:00

Skal vi hjælpe dit kæledyr?

Kontakt

Gadekærets Dyreklinik
Vestergade 5

3200 Helsinge

Tlf. 50 35 05 05
info@gadekaeretsdyreklinik.dk

Vagt

Hverdage: 17.00 - 23.00
Weekend og helligdage:
08.00 - 23.00

Åbningstider
Mandag - fredag: 08.00 - 17.00
Følg os