Kronisk nyresygdom

KRONISK NYRESYGDOM HOS KAT

Kronisk nyresygdom er en hyppigt forekommende sygdom, der ses hos ca. en tredjedel af ældre katte over 7 år. Det er en progressiv lidelse, hvilket betyder, at den forværres over tid.
Dyrlægen kan stille diagnosen på baggrund af en klinisk undersøgelse, en urinprøve og blodprøve. Jo tidligere i sygdomsforløbet det opdages des bedre kan vi behandle og øge både livskvalitet og livslængde.

HUSK DET ÅRLIGE TJEK AF DIN SENIORKAT

Ved at komme til en årlig sundhedsundersøgelse med din kat giver du din dyrlæge mulighed for at opdage tegn på sygdom, som du måske ikke selv har lagt mærke til. Dyrlægen vil spørge ind til hvordan det går med katten derhjemme, om der er ændringer i dens indtag af vand og foder. Hos Gadekærets Dyreklinik vejer vi katten hver gang vi ser den, sådan at vi kan følge med i dens vægtudvikling og opdage, hvis den taber vægt.

Vi kan ligeledes anbefale, at der laves en urinundersøgelse af din ældre kat, da det kan fortælle os meget om din kats sundhed. Vurderer dyrlægen, at der er tegn på sygdom vil I i fællesskab lægge en plan for videre udredning f.eks. med blodprøver eller yderligere diagnostiske undersøgelser.

TEGN PÅ KRONISK NYREINSUFFICIENS

Det er ikke altid let som ejer at lægge mærke til tegn på kronisk nyresygdom, da det er en sygdom der udvikler sig gradvist. Symptomerne på kronisk nyresygdom kan være vægttab, nedsat appetit, øget tørst og øget urinering. Man kan også opleve dehydrering og blege slimhinder.

De blege slimhinder skyldes anæmi, altså for få røde blodceller. Mangel på røde blodceller i forbindelse med kronisk nyresygdom opstår pga. skade på nyrerne og nedsat produktion af EPO, der er vigtigt for produktionen af røde blodceller. Ved en urinundersøgelse vil man også kunne se, at vægtfylden er lavere end normalt, da nyrerne ikke kan koncentrere urinen pga. nyreskade. Kronisk nyreinsufficiens grad inddeles fra 1-4 baseret på sværhedsgraden af sygdommen. Denne inddeling kan hjælpe os med at vurdere prognosen for din kat.

DET RETTE TIDSPUNKT FOR PARRING

Ønsker du at få killinger, skal du sørge for, at din hunkat er sund og rask og hendes vacciner er opdateret. Vi hjælper gerne med et sundhedstjek, råd og vejledning omkring parring og drægtighed hos din kat.

Der er stor variation på hunkattens cyklus, og hun kan komme i løbetid med 7-42 dages interval. Inden selve løbetiden (østrus) kan man se en forbrunst (proøstrus) på 1-3 dage, hvor hunkatten er mere kælen og kontaktsøgende, men hvor hun ikke vil tillade parring.

Løbetiden varer i gennemsnit 8 dage og man er sjældent i tvivl, når hun er i løbetid, da hun bliver meget kælen, kontaktsøgende og snakkende. Ofte vil hun gnide sig op af møbler og ejers ben, og når man kæler ned over ryggen, vil hun skyde bagparten op og løfte halen. Man vil også kunne iagttage, at hun står og stepper med bagbenene. Nogle hunkatte strinter, når de er i løbetid.

Hos katte sker ægløsningen først efter parring, da det er modhagerne på hankattens penis, der medfører en stigning af det kønshormon, der sætter gang i ægløsningen. Det kræver mere end en parring for at opnå tilstrækkeligt højt hormonniveau. Derfor er det en god idé at lade sin hunkat parre over et par dage og gerne fra 2-3 dagen af løbetiden.

Efter en parring vil hunkatten enten blive drægtig eller pseudodrægtig. Er hun pseudodrægtig, går hun typisk i løb igen efter 45-50 dage.

KATTENS DRÆGTIGHED

Katte er drægtige i 63-66 dage fra parring. Fødes killingerne før dag 59 efter parring er overlevelseschancen lille, da deres lunger ikke er færdigudviklet.

Omkring dag 21 efter parring begynder man at kunne se de første tegn på drægtighed. Dievorterne bliver lyserøde og let forstørrede. Her kan man altså selv holde øje med dievorterne for at vurdere om parringen har båret frugt.
Ved dag 28 er det muligt at bekræfte drægtigheden ved en ultralydsscanning.

Under drægtigheden skal hunkatten have mulighed for at spise og drikke som det passer hende. Hun vil oftest spise mindre af gangen, da killingerne fylder op i maven. Det er ligeledes vigtigt, at hun får et foder med højt energi og proteinniveau, der dækker hende og killingernes behov.

Det er vigtigt, at hunkatten under drægtigheden ikke udsættes for unødigt stress og skal så vidt muligt skærmes for smitte med diverse vira og andre smitsomme sygdomme.