Vores kæledyr er en vigtig del af vores tilværelse, og det er en meget svær beslutning, når tiden nærmer sig til at skulle sige det sidste farvel. Det forstår vi hos Gadekærets Dyreklinik, og vi sætter en ære i at hjælpe jer med en værdig afsked. Vi gør vores yderste for, at den sidste tid bliver så tryg, rolig og stressfri som muligt. Vi tilbyder også aflivning i hjemmet, hvis I ønsker, at det sidste farvel skal foregå i kattens vante omgivelser, hvor det så er os der kommer på besøg.
Det kan være svært at forholde sig til, hvornår det er tid at give vores kære kæledyr fred. Vi vil som jeres dyrlæge være med jer hele vejen i denne proces og vejlede jer. Der vil være tilfælde, hvor beslutningen om aflivning skal tages på meget kort tid, men i de fleste tilfælde er det en længere proces. Er du i tvivl om tiden er kommet, er du velkommen til at bestille tid til en konsultation, hvor vi tilser din kat og tager en snak om din kats livskvalitet. Du kan altid regne med, at vi vil støtte og rådgive dig i beslutningen.
Dyrlægen vil stille og roligt tage imod jer og gennemgå, hvad der skal ske. Herefter gives bedøvelse som injektion typisk under huden i nakken som en vaccination eller i musklen i baglåret. Bedøvelsen virker stille og roligt, hvor katten bliver mere og mere træt og til sidst er bedøvet. Dette tager ca. 5-10 minutter. Typisk forlader dyrlægen lokalet undervejs, så man i fred og ro kan sidde med sin kat, indtil den er faldet i søvn. Når dyret sover dybt og er fuldbedøvet, indgives en overdosering af et bedøvelsesmiddel direkte ind i dyrets blodkar eller i brystkassen til hjertet. Dette får hjertet til at gå i stå. Der kan være nogle efterfølgende dybe vejrtrækninger eller reflekser, men typisk stopper dyret langsomt og roligt med at trække vejret.
Dyrlægen kontrollerer efterfølgende at hjertet er stoppet med at slå, ved at lytte grundigt til dyret med et stetoskop og tjekke, at alle reflekser er ophørt.
Mandag - Fredag
08:00-17:00
Hverdage
17:00-23:00
Weekend & Helligdage
08:00-23:00
De fleste ønsker at være med under aflivningen. Det er også vores anbefaling, at man er med til at sende sin kat godt afsted. Ejers tilstedeværelse er med til at øge kattens tryghed mens den falder i søvn. Nogle ønsker ikke at være med til den sidste del, og det er også helt okay, så sørger dyrlægen for at I kan sige farvel inden.
Det er også muligt for børn at være med under aflivningen. Det kan dog være en god ide at forberede børnene særligt forud for aflivningen, så de forstår processen og får hjælp til at tackle de følelser, der naturligt opstår i forbindelse hermed. Vi guider jer gerne i, hvordan I bedst muligt forbereder børnene på en forestående aflivning.
Når det er blevet tid til at sige farvel, er det en god ide på forhånd at tage stilling til, hvad der skal ske efterfølgende. Der er tre muligheder for bortskaffelse af kattens døde krop.
Hvis man ønsker et bestandigt minde fra sin kat, men ikke har lyst til at have en urne stående, er det i dag muligt at få lavet mindesmykker med asken fra din kat. Spørg gerne i klinikken for at få udleveret en brochure eller skriv en mail og vi sender jer et link.
Hverdage: 17:00 - 23:00
Weekend og helligdage:
08:00 - 23:00
Mandag - fredag: 08:00 - 17:00