RØNTGEN ER EMINENT TIL OVERBLIK OG DETALJE

Her på klinikken har vi et moderne direkte digitalt røntgenapparat, som hjælper os med at se de detaljer, som man ikke kan se på den kliniske undersøgelse.

Røntgen giver os et visuelt indblik i sort/hvid eller gråtoner af de indre detaljer, det kan både være knogler i bevægeapparatet men også detaljer ved de indre organer fx kan vi opdage fremmedlegemer i fordøjelseskanalen eller tumores i lungerne.

Vi gør en ære i at arbejde håndfrit

I Danmark er det ikke særlig udbredt at arbejde håndfrit veterinært, men vi gør vores bedste for at arbejde håndfrit i røntgenrummet. At arbejde håndfrit vil sige, at vi ikke står og holder dyrene i en bestemt position mens røntgenbilledet bliver taget. I stedet for er vi efteruddannet i den håndfri metode, hvor vi bruger forskellige lejringsmadrasser og puder til at være vores hænder.

Der er flere fordele, men de to vigtigste er, at vi passer på vores personale ved de ikke bliver eksponeret for stråling i deres dagligdag og vi tager bedre billeder af vores patienter, da vi blot kan finjustere lejringen da vi ikke ’giver slip’ mellem billederne.

Hvornår tager vi røntgen?

Vi tager røntgenbilleder, når vi skal se detaljer, der ikke kan ses udefra. Det kan blandt andet være ved smerter i bevægeapparatet eller som led i en udredning fx ved udelukkelse af urinsten i blæren. Vi tager også røntgenbilleder som led i avlsarbejdet fx HD, AD og OCD-screening til kennelklubben.

Åbningstid

Mandag - Fredag
08:00-17:00

Vagt

Hverdage
17:00-23:00

Weekend & Helligdage
08:00-23:00

Skal vi hjælpe dit kæledyr?

Kontakt

Gadekærets Dyreklinik
Vestergade 5

3200 Helsinge

Tlf. 50 35 05 05
info@gadekaeretsdyreklinik.dk

Vagt

Hverdage: 17:00 - 23:00
Weekend og helligdage:
08:00 - 23:00

Åbningstider

Mandag - fredag: 08:00 - 17:00

Følg os