Gadekærets Dyreklinik – vores mission
Vi har et ønske om, at være din foretrukne dyreklinik i Nordsjælland. Vores mission er at skabe et roligt og stressfrit miljø for dit kæledyr. Derfor arbejder vi også på, at få klinikken certificeret som Cat Friendly Clinic. Vi er allerede godt på vej med et separat venteværelse og konsultationsrum til undersøgelse af katte. Vores dyrlæger og øvrige personale lægger ligeledes vægt på at møde vores patienter med stor empati og vi gør hver dag vores bedste for at yde en god kundeservice.
Gadekærets dyreklinik i Nordsjælland – Vores Historie
I september 2020 slog vi dørene op til byens gadekær, vi har omdannet Helsinges gamle bageri til en moderne dyreklinik. Sebastian og Birgitte brugte sommeren på at renovere lokalerne, og i september var lokalerne klar til jeres skønne dyr. Vi har lige siden løbende udvidet på mange fronter, så vi nu er flere i teamet her på klinikken til at hjælpe jer og ikke mindst udvidet en del på udstyrs fronten, så dyrene får den bedst mulige behandling.
Dyrene hos Gadekærets Dyreklinik
Hovedparten af vores patienter er hunde og katte, men vi behandler også gerne kaniner, andre gnavere og fugle. Vi bestræber os på hele tiden at vedligeholde og udvikle vores kompetencer og behandlingsmuligheder i klinikken, så vi kan give jeres kæledyr den mest optimale behandling.
Gadekærets dyreklinik i Nordsjælland – hvem er vi
Sebastian Hoelgaard, dyrlæge og ejer
I klinikken finder i mig typisk i gang med en konsultation eller i operationsstuen med bløddelskirurgi eller tandkirurgi. Derudover sørger jeg for sammen med Birgitte, at vi løbende drifter klinikken og ikke mindst udvikler den, så vi kan tilbyde den bedst mulige behandling og have gode rammer for patienter, klienter og os i team Gadekærets Dyreklinik. Jeg sætter en ære i at gå grundigt til værks på grundlag af den nyeste viden.
Dagligdagen tager sit udgangspunkt fra vores lille gård tæt på Kolsbæk ved Rågeleje, hvor Birgitte og jeg flyttede ind i sommeren 2018. Her har vi så småt etableret en fin besætning bestående af islandske heste, zwartbles får, høns og ikke mindst Fjóla vores kat. Vi har desværre lige sagt farvel til vores hund, som var en blå Grand Danois.
Jeg glæder mig meget til vi mødes og vi sammen kan finde den rigtige løsning.
Louise Krogsgaard Larsen, dyrlæge
Her i klinikken findes I mig typisk i vores kattekonsultation, hvor jeg tager god hånd om vores kattepatienter. Jeg har dog altid haft fokus på familiedyrene gennem mit studie, så I finder mig lige så tit med en hund i armene eller i operationsstuen i gang med at sørge godt for fx en tandpatient.
Jeg er opdrætter af ragdoll katte og har derfor massere af selskab hjemme på det nedlagt landsted, hvor jeg bor med min kæreste, 2 børn, vores australian shepherd Saga og alle de øvrige dyr på gården.
Jeg glæder mig til at møde jer i klinikken og tage god hånd om jeres kæledyr.
Rina Baltzer, aut. veterinærsygeplejerske
I møder mig både i butikken og i telefonen, derudover sørger jeg får at jeres dyr sover trygt i narkosen og de vågner trygt med massere af varme og kærlighed. Jeg står for at alle prøver i vores laboratorie bliver kørt og udfører også en del test selv. Derudover prøver jeg at holde styr på dyrlægerne.
Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske i 2003 fra Skovlunde Dyreklinik. Siden har jeg været 11 år i blandet praksis i Fredensborg, efterfulgt af 7 år i smådyrspraksis i Hundested før jeg i oktober 2021 startede her på klinikken.
Jeg bor i Græsted sammen med min mand og mine to børn samt to skønne katte. I min fritid er jeg aktiv rytter og “ponymor” for min datter.
Jeg ser frem til at hilse på jer i klinikken.
Birgitte Hoelgaard, klinikassistent og ejer
I vil møde mig i butikken og i telefonen og så sørger jeg for sammen med Rina at alle indlagte får al den kærlighed der er brug for. Sammen med Sebastian sørger jeg for driften og udviklingen af klinikken.
Jeg er uddannet farmaceut og har arbejdet på apotek i 6 år. Da vi åbnede klinikken blev jeg ret hurtigt fast inventar.
Jeg har siden jeg var lille redet islændere, der dog de sidste par år har været sat på pause da klinikken og vores to piger har taget det meste af vores tid. Jeg glæder mig til, at komme igang igen når vores to ungheste skal tilrides til foråret.
Jeg glæder mig til at møde jer og jeres dyr i klinikken.
Hvis du har brug for at vide mere, eller hvis du ønsker at kontakte os, så kan du gøre det her på telefonnummer: 50 35 05 05 indenfor vores åbningstid eller på mail info@gadekaeretsdyreklinik.dk.